Avlsdyr

Avlsdyr

Vi valgte dengang Gotlandsk Pelsfår ud fra følgende:

  • De flotte pelsskind, som kan bruges til babyskind, god temperatur i barnevognen, varme og hygge i møblerne, syes til beklædning – pelse, huer, vanter, pandebånd.
  • Ulden som er særdeles velegnet til filtning, håndspinning m.v.
  • Det glansfulde garn, som primært opdeles i naturfarverne lys, grå og mørkegrå. Garnet er også meget velegnet til farvning.
  • Kødet er mørkt og meget fedtfattigt.
  • Gotlandsk Pelsfår er et robust dyr, de har rigtig gode moderegenskaber og let ved læmninger.

Vores dyr er registreret i Elitlam (Sverige), ren klovsyge attest og har M3 status. Hvert år bliver lammene pelsmønstret, så vi kan udvælge de bedste lam til den videre avl.

Avlsdyr er som regel klar til salg omkring september/oktober.