Velkommen til Gl. Aarup
Gotlandsk pelsfår, garvning af skind, ridehus og vin
Vi bor i Gl. Aarup, ca. midt mellem Odense og Middelfart. Vi har et lille husmandssted med 7 ha. jord. På de følgende sider vil vi fortælle, hvad der interesserer os og hvad vi bedriver tiden med.
Vi købte ejendommen i midten af 1980`erne og flyttede ind sammen med vores første får af racen Gotlandsk Pelsfår. Vi har stadig denne race, i daglig tale kaldet gotlændere.
På de følgende sider vil vi præsentere følgende ting:
- Gotlændere blev valgt, da de er robuste og kan bruges til flere forskellige ting.
- Vi får garvet vores lammeskind i Sverige og sender også andre avleres skind med derop.
- Vi har et ridehus i Fjelsted. Der kan ryttere komme med deres hest og ride i vintersæsonen.
- Vinmarkerne – det er vores vision, at vi på sigt laver eget vineri og sælger gårdens vin.
Vi har ikke gårdbutik og faste tider. Alle er velkomne til at kontakte os, hvis noget har interesse og ønsker yderligere info.
Kirsten G. Hansen & Leif B. Steensen