Indsamling af skind, lørdag d. 4. og søndag d. 5. februar 2023, hos os i Gl. Aarup
Som tidligere år indsamler vi igen skind fra forskellige avlere og sender dem samlet til Tranås Skinnberedning i Sverige.
Fordelen ved at sende samlet er, at vi opnår mængderabat og udgifterne til transport er minimale. Vi modtager udelukkende får- og lammeskind samt skind fra geder og kid. Alle racer kan deltage.
Tilmelding: Man sender en mail til os i december og senest medio januar 2023, med navn, adresse, telefonnummer og antal skind. På mailen noteres også, hvornår man vil komme – lørdag/søndag samt formiddag/eftermiddag.
Øvrig information: Når tilmeldingsfristen udløber d. 22. januar 2023, vil de tilmeldte få øvrige informationer tilsendt. Der er bl.a. omkring indpakning af skind hjemmefra, skema til garveriet m.v. Disse beskrivelser ligger også her på hjemmesiden.
Pris: 50,00 kr. pr. skind til depositum, det refunderes, når skindene kommer tilbage fra garveriet samt 40,00 kr. pr. skind til dækning af vores udgifter.
Her på hjemmesiden finder I også beskrivelse af, hvordan vi salter vores skind og hvordan jeres skind skal pakkes hjemmefra, inden de afleveres her. På hjemmesiden kan I også læse om de forskellige muligheder f.eks. uldlængde, farvning, voksbehandling m.v.
Når I kommer, vil der i ventetiden være kaffe/te i køkkenet og mulighed for at få en snak med andre avlere. Alle skind sendes til Tranås Skinnberedning.
Vi har salt (Stensaltnr.2) på lager, hvis I har brug for det til jeres skind.
Vi er godkendt af Veterinærmyndighederne til at indsamle de nævnte skindtyper og følger vores egenkontrolprogram under indsamlingen.
Vi glæder os til at se jer. Kontakt os gerne, hvis i har spørgsmål. Kontakt os via siden her eller på vores mail, da vores telefoner ikke altid er åbne.
Kirsten & Leif
Mail: gl.aarup5560@hotmail.com
Tlf.: 21 39 10 88