Vinmarken – forår – 2022

At være ”vinbonde” i Danmark kræver en vis portion optimisme og gåpåmod. Men ikke mindst er det vigtigt, ikke at gå ned på udstyr.

Foruden planter, så er der en masse andre ting, som skal være på plads. Bl.a. balloner, flasker, der skal være diverse medikamenter til brug, både før og efter høst m.m.m..

Vi har været se heldige at få fat i et par brugte flydelågstanke 200 l. med konisk bund. Det er også lykkedes os at få fat i en brugt minitraktor, så vi kan køre rundt mellem vinplanterne. Bl.a. her i foråret har vi sprøjtet med svovl – et af de få midler der er godkendt til økologisk vinavl. Der er også blevet spredt dolomitkalk. Alt sammen for at give så god en start for vinplanterne som muligt.

Foruden er det også vigtigt, at holde sig opdateret med viden – så vi er i gang med et kursus der strækker sig over forår, sommeren og frem til høst. Det er rigtig spændende at deltage og ikke mindst møde en masse spændende mennesker med samme interesse som en selv.

Vejr profeter og andre med forstand på vejr og vind har meldt ud, at vi nu siger farvel til frosten, for denne omgang – det kan man kun blive glad af samtidig med at vi har haft en rigtig dejlig og lang periode med sol hen over Påsken.

Der er for alvor gang i knopskydningerne og den grønne farve er på fremmarch (udstyr på plads) – det kan man kun blive en glad og optimistisk vinbonde af.